Iacobus Dahl

Iacobus Dahl (natus die 15 Iunii 1878 ad Vágur in Insulis Ovinis, mortuus die 5 Iunii 1944 Thori Hafniae) praepositus protestanticus Insularum Ovinarum fuit et indefessus propugnator linguae Faeroensis in scholis atque ecclesiis adhibendae.

Patriota entheus

Filius negotiatoris iam inde a pueritia motionibus recentioribus nationalismum foventibus captus erat. Ei condiscipulus Ioannes Djurhuus fuit qui recitationem hymni popularis Nú er tann stundin komin til handa (compositore Ioanne Patursson) initium pugnarum de renata natione declaravit. Politicus in factione a Patursson condita factus est cui nomen Sjálvstýrisflokkurin (separationis fautorum). Fama eius aucta est, cum in munere magistri anno 1909 instructionem lingua Danica praebendam recusabat. Res ita inusitatae fuerunt, ut ante ministerium educatorium Hagae ipsum iretur. Discipulus tunc fuit Gulielmus Heinesen, qui tempora anteriora in memoria habuit quando Dahl discipulos ad usum linguae Danicae coegerat.^[1] Anno 1912 a cursu honorum scholasticorum devertit. Unum annum et in universitate Danica quadam docuerat.

Dahl theologus

Anno 1912 parochus communitatis Suðuroy creatus est, anno 1918 praepositus insularum Faeroarum omnium proclamatus. Quod officium usque mortem implevit. Sicut praedecessores varii conversionem textuum ecclesiasticorum in linguam Faeroensem intendit: id e.g. iam Andreas Christianus Evensen amicus postulaverat. Rituale anno 1919 conversum ob litigationes diversas haud ante annum 1929 in lucem prolatum est. Librum Psalmorum iam 1921 converterat, antequam Novum Testamentum tractare inciperet. Anno 1937 versio completa prelis mandata est, cum Victor Danielsen versionem alteram pararet. Laborem in Vetere Testamento convertendo infinitum Christianus Osvaldus Viderø ad finem patravit. Anno 1961 labor perfectus erat; versio altera Victoris Danielsen iam anno 1949 edita erat, quippe quae non e linguis originalibus exarata esset.

Dahl et catechismum convertit ano 1922, Historiam Bibliae Caroli Frederici Balslev (1924) et collectionem homeliarum pro servitio divino in regionibus remotis a christifidelibus laicis ipsis faciendo. Cantus ecclesiasticos Martini Lutheri quoque ad sermonem patrium suum feliciter et sollerter adaptavit.

Dahl linguista

Iam anno 1908 grammaticam linguae Faeroensis pepigerat ad usum discipulorum praetitulatam Føroysk mállæra til skúlabrúks. Quod opus et nostris temporibus adhibetur et magni aestimatur. Miles Britannicus Paulus M. Harvey grammaticam in linguam Anglicam transtulit auxiliante Iacobo de Skarði. Cum librum in lucem proferri non posset, domnus Lockwood rogatus est ad grammaticam Anglice conficiendam. Quae sub titulo An Introduction to Modern Faroese praesentata est. Cum Dahl et gradus historicos descripsisset, grammatica Anglice scripta linguam recentem solummodo obumbrat.

Dahl praeter ecclesiastica et opera saecularia (in prosa et in versibus) fecit. Filii Iacobi Dahl fuerunt historicus archaeologusque Sverri Dahl (1910–1987) et musicographus poetaque Regin Dahl (1918–2007).

Opera

1908: Føroysk mállæra til skúlabrúks. Thori Hafniae.
1913: Jólasálmar og morgun- og kvøldsálmar. Thori Hafniae: Fram – 30 paginarum (cantuum collectio)
1928: Glottar. Tórshavn: H. N. Jacobsens Bókahandil – 96 paginarum
1935: Ávegis. Tórshavn: H. N. Jacobsens Bókahandil- 156 paginarum
1948: Sólin og sóljan: - 79 paginarum
1948: Meðan hildið verður heilagt. Ein lestrarbók. Thori Hafniae: Føroyskt kirkjumál – 485 paginarum (liber spiritalis; homeliae selectae)
1970: Í jólahalguni. Sólarris. - Thori Hafniae: Heimamissiónsforlagið – 149 paginarum
Bíblia: Halgabók. Gamla testamenti og Nýggja. (Bibliae editio nova, Hagae 2000, 1211 paginarum)

Bibliographia

Jákup Reinert Hansen: Mellem kor og skib. Jacob Dahls færøske postiller. Århus: facultas theologica, 2003. - 422 paginarum (dissertatio Danice scripta)
- Jákup Reinert Hansen: Mellem kor og skib. Thori Hafniae: Føroya Fróðskaparfelag, 2004. - 477 paginarum ISBN 99918-41-39-3

Notae

↑ Præst Jacob Dahl var også vor lærer i sang. I disse sangtimer, under hvilke der naturligvis kun måtte synges danske sange, var omtrent hele skolen stuvet sammen i et enkelt værelse. Her herskede en ubeskrivelig mangel på luft og et postyr, som man aldrig kan glemme. Det var begribeligvis umuligt for en enkelt lærer at holde skik på 30-40 vilde krabater, der næsten kun var ude på at gøre fortræd. Dahl prøvede altid først med det gode, men det mislykkedes næsten altid, og så slog han ind på en anden kurs og optrådte med strenghed, uddelte trusler og anmærkninger over en lav tærskel, slog efter de nærmeste urostiftere med violinbuen, hvilket stundom havde til følge, at den flossede op og blev uanvendelig. Det hændte også næsten altid i disse forrykte timer, at en eller to violinstrenge brast, ja undertiden alle fire, til tøjleløs morskab for hele forsamlingen. Hver gang jeg i en kunsthistorie ser en gengivelse af Michelangelos dommedagsbillede, må jeg tænke på disse sangtimer – på de ulykkelige sammenpakkede og forvredne menneskekroppe, der i den døvende hede sad, lå og stod på bænke, borde og gulv, vrælende Vift stolt på Codans bølger i vilden sky, mens de kastede papirkugler og viskelædere efter hverandre eller sloges og blødte næseblod, og på den magtesløse lærer, der med svedig pande stod og søgte at fæstne sprungne strenge til sin violin.Fons hic inspicitur Causa severitatis magistralis infrastructura scholastica misera fuisse videtur.

Nexus externi

Anker Eli Petersen: Stamps.fo – Bibliae convertentes^{[nexus deficit]}
Bibelselskabet.dk Biblia in versione Dahl
Folkakirkjan.fo – Salmabok/liber cantualis ecclesiasticus

[1] Præst Jacob Dahl var også vor lærer i sang. I disse sangtimer, under hvilke der naturligvis kun måtte synges danske sange, var omtrent hele skolen stuvet sammen i et enkelt værelse. Her herskede en ubeskrivelig mangel på luft og et postyr, som man aldrig kan glemme. Det var begribeligvis umuligt for en enkelt lærer at holde skik på 30-40 vilde krabater, der næsten kun var ude på at gøre fortræd. Dahl prøvede altid først med det gode, men det mislykkedes næsten altid, og så slog han ind på en anden kurs og optrådte med strenghed, uddelte trusler og anmærkninger over en lav tærskel, slog efter de nærmeste urostiftere med violinbuen, hvilket stundom havde til følge, at den flossede op og blev uanvendelig. Det hændte også næsten altid i disse forrykte timer, at en eller to violinstrenge brast, ja undertiden alle fire, til tøjleløs morskab for hele forsamlingen. Hver gang jeg i en kunsthistorie ser en gengivelse af Michelangelos dommedagsbillede, må jeg tænke på disse sangtimer – på de ulykkelige sammenpakkede og forvredne menneskekroppe, der i den døvende hede sad, lå og stod på bænke, borde og gulv, vrælende Vift stolt på Codans bølger i vilden sky, mens de kastede papirkugler og viskelædere efter hverandre eller sloges og blødte næseblod, og på den magtesløse lærer, der med svedig pande stod og søgte at fæstne sprungne strenge til sin violin.Fons hic inspicitur Causa severitatis magistralis infrastructura scholastica misera fuisse videtur.

[1]